Mette Petermann Kandidatside

Vores børn - vores ansvar - vores fremtid

De er det vigtigste vi har, og de er afgørende for vores kommunes fremtid.

I mange år har økonomien på børne- og ungeområdet været under pres. Bl.a. skoleområdet er skåret helt ind til benet – der arbejdes på kanten af det muliges kunst. Men vi skal gøre det bedre!

Skolerne vil gerne mere, de ønsker at tilbyde stærkere skoletilbud, men den nuværende økonomi giver ganske enkelt ikke plads til det. Derfor ønsker jeg, at vi i langt højere grad prioriterer en øget økonomisk tildeling til vores børn – herunder til vores skoler – så vi kan sikre, at alle børn og unge har et skoletilbud, hvor de kan trives og udvikle sig.

Hvor vi kan give de faglige ressourcer ind i klasserne der er brug for

Hvor vi prioriterer trivsel – både for den mentale sundhed og den faglige udvikling. Vi ved, at trivsel er en forudsætning for læring.

Og hvor vi styrker fællesskaberne – så alle børn og unge oplever, at de hører til, og at de er en del af noget større.

Byrådet har de kommende år afsat flere millioner kroner til renovering af vores skoler, og det er virkelig glædeligt. Samtidig håber jeg, at vi fremadrettet ikke blot nøjes med at renovere klasseværelser, men også udvikler læringsmiljøer – så vores skoler kan tilbyde inspirerende, fleksible og levende rammer for læring, fordybelse, oplevelser og virkelyst.

 

Fundraising som en aktiv strategi

Esbjerg Kommune har en stærk lokalrådskoordinator, som allerede yder værdifuld hjælp til borgere og foreninger i forbindelse med fondsansøgninger. Kommunen har også iværksat projektet ”Borgerne bestemmer” hvor udvalgte lokalsamfund kan disponere over kommunale midler til udvikling af deres lokalområde.

Men indsatsen kunne dog med fordel styrkes yderligere, så vi i endnu højere grad udnytter de strategiske muligheder, der ligger i fundraising som en del af den borgerdrevne udvikling, der i dag, i høj grad sker, takket være de mange frivillige ildsjæle.

Som kommune kan man understøtte dette arbejde ved blandt andet at:

Give en højere prioritet til den lokalrådskoordinerende indsats

Hjælpe foreninger og lokalrådene med at danne en målrettet og bæredygtig udviklingsplan for deres område.

Udvikle og implementere en aktiv fundraising strategi.

Tage rollen som den, der giver den første krone – ikke den sidste. Det sender et stærkt signal om, at kommunen tror på projektet.

Et fælles, strategisk fokus på fundraising vil styrke samarbejdet mellem kommune, foreninger og lokale ildsjæle og bidrage til, at flere projekter bliver til virkelighed – til gavn for hele kommunen.

 

Folkeskolen, One size fits all - eller gør den?

Den generelle økonomi på skoleområdet er presset. Men igennem de sidste 11 år som skolebestyrelsesformand for Ribes folkeskoler, har gjort det tydeligt for mig, at der er en skævvridning i serviceniveauet på vores folkeskoler i Esbjerg kommune.

Økonomien bliver tildelt ud fra et one size fits all princip, det vil sige samme tildeling pr. barn, hvilket i princippet jo er rigtig godt, hvis bare den økonomiske andel, var af en størrelse der passede alle. Men det gør den ikke, og hvorfor ikke? Fordi skolerne ikke har samme forudsætninger for at drive skole.

De skoler som ligger i oplandet, har ikke de samme forudsætninger for at drive skole, som de skoler der ligger i Esbjerg by, hvilket gør at der er en merpris forbundet pr. barn for at kunne give de samme muligheder, som de skoler der ligger inde i Esbjerg by.

Hvorfor? Bl.a. fordi

Hjemtransporten med skolebusserne stemmer ikke overens med skolernes ringetider. Skolerne har tilsynspligt indtil busserne ankommer, og da der kun er to afgange hjem, tvinges skolerne til at tilpasse skemaerne efter bustiderne. For eleverne på Vittenbergskolen betyder det en længere skoledag end nødvendigt. Der bruges hver uge fem lektioner på tilsyn med elever, der venter på bussen. Samlet set medfører dette, at skolen bruger 39 lektioner om ugen på at tilpasse sig buskørslen – lektioner der ellers kunne være anvendt til ekstra voksne i undervisningen.

Profilklasserne i Esbjerg kommune ligger alle i Esbjerg. Derfor er de ikke muligt at opsøge for så mange i Ribe området. Men det er noget, alle skoler bidrager til.

Mange kulturtilbud til skolerne, forgår i Esbjerg, hvilket betyder at der skal betales for transport til Esbjerg, dette skal skolen selv finde penge til og derfor har de en merudgift, da man i oplandet helt naturligt har længere ind til de forskellige tilbud.

Skal den økonomiske tildeling bare gøres så stor, at den dækker alle? Nej, det vil bare øge den skrævridningen der er. Men vi skal væk fra tanken om, at den samme ramme passer til alle. Skoler har forskellige forudsætninger for at kunne give de samme tilbud, og det er en kommunal opgave at sikre, at der bliver økonomisk kompenseret for forskellene.

Så vi kan skabe lige vilkår for alle Esbjerg Kommunes skoleelever.

 

Trafiksikkerheden i og omkring Lustrup kræver en gennemgang.

For nogle år siden blev der anlagt en helt ny cykelsti med tunnel under Haderslevvej. Da cykelstien ligger i landzone, har kommunen valgt ikke at opsætte belysning. Cykelstien er sort som graven, lyset fra cykellygten, bliver opslugt af mørket og man kan kun se meget kort frem. Mange børn føler sig utrygge ved at cykle der – og det forstår jeg godt! Det betyder også at mange børn i vinterhalvåret vælger alternative – og mere trafikerede ruter. Vi skal passe på naturen og minimer lys forureningen – især i landzonerne! Men det bør være okay at opstille lamper, der kun lyser ned af, som f.eks. de lamper der er godkendt til dark sky områder, på en cykelsti, der fungerer som skolevej – det må være almindelig sund fornuft.

Området omkring Ribe Vikingecenter er meget populært. Mange går ture, løber og cykler ad Roagervej og drejer ind mod Lustrup. Der er også mange besøgende til Vikingecentret, som benytter denne vej, og en del børnefamilier fra Lustrup cykler ad Roagervej for at komme til vuggestuen og børnehaven i Øster Vedsted.

Hastigheden på Roagervej er meget høj, og det er nødvendigt at forbedre trafiksikkerheden omkring Lustrup. Et forslag kunne være at ændre hastighedsgrænsen til 60 km/t på strækningen fra Haulundvej/Skovbryder over jernbaneoverskæringen og forbi Vikingecentret, og/eller etablere hastighedssænkende foranstaltninger.

Det samme ville også kunne gøre sig gældende på både Lustrupvej og Strengevej, hvor der lige nu er en hastighedsbegrænsning på 80 km/t og en vejbane der deles med mange bløde trafikanter.

 

 

Opholdsrum i Ribe - med respekt for de historiske rammer.

I 1861 blev Bænkebiderforeningen i Ribe stiftet med ønsket om at skabe opholdsmulighed, fordybelse og fællesskab i det offentlige rum. Tager man i dag en tur gennem Ribes smukke gader, står mange af de flotte klassiske Ribe-bænke der stadig. De vidner om en lang tradition for at skabe rum for ophold – særligt for den mere modne del af befolkningen.

Men Ribe er i dag også en by med mange børnefamilier og besøgende turister. Derfor er der også et behov for at gentænke og supplere de nuværende opholdssteder, så de i højere grad appellerer til en bredere målgruppe. Vi kunne med fordel skabe nye opholdsrum – stadig med respekt for byens kulturhistoriske rammer – f.eks. ved Skibsbroen, ved Hovedengen eller ved J. Lauritzens Plads.

Det behøver ikke at larme i bybilledet eller forstyrre de historiske omgivelser – tværtimod kan man sagtens skabe opholdsrum, der både understøtter byens atmosfære og inviterer til leg, pauser og samvær for flere aldersgrupper.

Det vil styrke helhedsoplevelsen af Ribe som en levende og tilgængelig by – også for børnefamilier og de mange besøgende, der hvert år lægger vejen forbi.

Et lignende potentiale findes også i andre af kommunens byer, hvor flere byrum ville have gavn af en by forskønnelse. Ved at skabe mere indbydende opholds- og legeområder i det offentlige rum kan vi understøtte byliv, lokal handel og fællesskaber – samtidig med at vi inviterer både borgere og besøgende til at blive lidt længere.

Gennem investering i opholdsrum med kvalitet og omtanke, kan vi gøre vores byer endnu mere levende og attraktive for alle.